I halsnæs er cirka 25 % af borgerne over 65 år – og det tal vil stige i de kommende år. I år 2035 forventes at der er omkring 3000 ekstra borgere i denne aldersgruppe.
Denne gruppe skal ikke opfattes som en byrde, men som en naturlig og positiv følge af, at vi lever længere og sundere. Det forpligter os som kommune at sikre en alderdom med værdighed, frihed og fællesskab.
Vores ældre er en kæmpe ressource. De har livserfaring viden perspektiv og robusthed, og dette skal vi som samfund drage nytte af. Vi skal derfor åbne op for brugen af ældre ressourcen i institutioner, skoler, foreninger og idrætslivet og erhvervslivet – her som mentorer, frivillige eller blot som aktive medborgere.
Vi skal samtidig sikrer det frie valg ind i ældrepolitikken, ældre skal kunne vælge, hvordan de ønsker at leve – og hvem der skal hjælpe dem, når de har behov for dette. Dette skaber tryghed og respekt for dette enkelte menneske.
Halsnæs har brug for en opdateret og forpligtende værdighedspolitik, som skal anvendes som et aktivt værktøj for medarbejdere og ledelse i ældreplejen. Et værktøj der forpligter og sikrer, at alle ældre mødes med respekt, omsorg og individuelle løsninger.
Vi skal havde fokus på forebyggelse, ældre skal havde øget muligheder for deltagelse i motion, fællesskaber og aktiviteter, der styrker og skaber robusthed i krop og sind. Dette skaber øget livskvalitet samtidig med, at det begrænser risikoen for funktions nedsættende brud og heraf færre indlæggelser til gavn for borgeren og kommunen.
Nedsat livskvalitet i form af ensomhed er et alvorligt problem, omkring 8-9 % i aldersgruppen 67 + år oplever ensomhed. Løsningen kan være øget inkluderende opsøgende forebyggelses arbejde, samt opkvalificering og øget uddannelse af håndtering af personalet omkring borgeren.
Vi skal i Halsnæs kunne tilbyde et liv som byder på en lykkelig alderdom, det skylder vi jer som samfund, og det vil jeg kæmpe for.
Comments are closed