Vi kan godt – sammen med dig
Vi vil tage fællesskabet tilbage, og vi har brug for din støtte!
De røde siger tit om os blå, at vi kun tænker på os selv. At vi er ligeglade med fællesskabet. At vi kender prisen på alt, men værdien af ingenting.
Og vi har simpelthen været for dårlige til at sige dem imod, og vi har ladet de røde bestemme, hvad fællesskab er.
De er lykkes med at påstå, at fællesskabet handler om offentlige udgifter, offentligt ansatte, skatter, afgifter og regulering. At det danske fællesskab er skabt i det socialdemokratiske partiprograms billede. At den ypperste form for fællesskab er at betale meget i skat.
Men det er forkert. Det har altid været forkert. Og nu vil vi vise hele Danmark, at det er forkert.
Liberal Alliance Halsnæs Inviterer til politisk kaffemøde
Liberal Alliance Halsnæs har fået ny Facebook side
Du kan følge med her: Liberal Alliance Halsnæs
Liberal Alliance får sit første byrådsmedlem i Halsnæs Kommune
Liberal Alliance har fået sit første byrådsmedlem i Halsnæs Kommune, efter at Kim Jensen denne uge er skiftet til partiet.
Kim Jensen har siden 2017 været spidskandidat for Det Konservative Folkeparti men valgte i juni 2024 at forlade partiet. Hen over sommeren har han gjort sig tanker om sin politiske fremtid, som nu fortsætter i Liberal Alliance. Selv siger Kim Jensen om skiftet:
Efter jeg har læst op på de politiske programmer, har jeg valgt at melde mig ind i Liberal Alliance og jeg ser meget frem til at skulle repræsentere LA i byrådet i resten af denne valgperiode. Den første store opgave som folkevalgt bliver kommunens budgetforhandlinger som starter ultimo august.
Det er særligt politiske emner som tryghed for borgerne og kommunens økonomi, der optager Kim Jensen. Af denne grund bestrider han også posten som formand for kommunens tryghedsråd.
Kim Jensen træder ind i partiet med en klar ambition om, hvilke politiske tiltag han som det første vil arbejde for at gennemføre på vegne af Liberal Alliance for at styrke kommunens økonomi ved de forestående budgetforhandlinger, der begynder denne uge:
Jeg vil kigge på et kasseeftersyn af kommunens ejerskab af jord og grunde i Halsnæs. Jeg vil foreslå, at vi undersøger, om der jord eller grunde, som vi med fordel kunne afhænde og dermed spare på de kommunale udgifter til vedligeholdelse af jorden. På den måde kan vi styrke kommunens likviditet.
Fra partiets organisatoriske næstformand, Casper Søe-Larsen, lyder der en varm velkomst til Liberal Alliances nyeste byrådsmedlem:
Hos Liberal Alliance er vi glade for at byde Kim velkommen. Det er tydeligt at Kim brænder for liberal politikudvikling. Jeg er overbevist om, at Liberal Alliance og borgernes i Halsnæs Kommune vil få gavn af Kim og hans indsats for at trække kommunens politik i en mere borgerlig-liberal retning.
For yderligere information kontakt:
Kim Jensen, byrådsmedlem
Liberal Alliance
+45 2978 6323
Louise Juul Christensen
Presse- og politisk rådgiver
Liberal Alliance
+45 6162 4380