Byrådsmedlem og spidskandidat for Liberal Alliance, Kim Jensen
Vi bor i en af de smukkeste kommuner – omgivet af vand, skov og natur, som mange misunder os. Det er vi stolte af.
Vi har i kommunen et byråd hvor flertallet udgøres af Socialdemokrater, som samles af en meget dygtig forhandlingsleder i kommunens borgmester. Men selv med en god forhandlingsleder er vi nødt til at se fremtiden i øjnene – for Halsnæs står over for en række udfordringer.
Vores beskatningsgrundlag er stabilt, men desværre ikke stigende.
Vores fødselstal i kommunen er faldende, hvilket giver udfordringer i vores børnehaver og skoler. Samtidig visiteres flere unge til til dyre specialetilbud, der belaster kommunens økonomi markant. Vores ældre lever længere, hvilket er glædeligt, men det medfører også stigende udgifter.
Den 18 November er der kommunalvalg. Mange kandidater vil love jer mere af det hele – men uden flere penge i kommunekassen vil råderummet til velfærd skrumpe. Det betyder, at besparelser bliver uundgåeligt, hvis ikke vi handler nu.
LA var en af initiativtagerne til at kommunen fik lavet en bosætningsstrategi. Strategien blev vedtaget sidste år men den desværre ikke blevet aktivt udrullet endnu. Strategien havde til formål at skulle tiltrække nye gode skatteborgere til kommunen.
Men pr dags dato er der i Halsnæs kommune kun 5 helårsgrunde til salg i Halsnæs, så vi kan ikke rigtig kalde os for en aktiv bosætnings kommune. Dette er dybt beklageligt, vi i LA mener at når man tænker på hvor meget kommunerne omkring os udvikler sig, så burde det være muligt at tiltrække nye gode skatteborgere til kommunen. Dette også set i lyset af hvor store arbejdspladser der har etableret sig i vores nabo kommune Hillerød som har stor arbejdspladser som Novo, Fuji og det kommende supersygehus som beskæftiger over 2000 medarbejdere pr arbejdsplads.
For LA er det vigtigt at være en aktiv erhvervskommune, vi skal i samarbejde med erhvervslivet og gøre forholdene og konkurrence evne bedst mulige, så vi kan tiltrække nye arbejdspladser, i den forbindelse skal vi som kommune også sikrer os at vi har erhvervsjord at kunne tilbyde til evt. firmaer som kunne overveje at flytte til Halsnæs.
I LA er vi tilhængere af privatskoler, men vi er også tilhænger af gode folkeskole forhold. Men her mener vi at vi bliver nød til at se vores folkeskole område godt igennem. Halsnæs er en af de kommuner som har de dyreste folkeskole elever, men får vi også de resultater vi ønsker af disse investeringer.
Vi ønsker at vi skal havde mere frit valg i vores kommune, og dette gælder bla. Vores ældre, de skal havde frit valg i alt fra mad til bolig, samtidig ønsker vi at hjælpe med at bekæmpe ensomhed for ældre ligesom vi ønsker mere konkret forebyggelse for denne målgruppe i stedet for helbredelse.
Uden en sund økonomi kan vi ikke velfærden – hverken for børnene, de unge eller de ældre. Vi skylder hinanden at tage snakken nu, før vi står i en situation, hvor det er for sent.
Byrådsmedlem og spidskandidat for Liberal Alliance.
Kim Jensen
Comments are closed